Tryghed i enhver bilhandel
Når du køber brugt bil hos AUTOWELT i Silkeborg, køber du ikke bare en brugt bil – du køber også tryghed og sikkerhed for en god handel. Uanset behov, størrelse og udgift er det en tillidssag at købe brugt bil. Derfor ønsker vi at skabe klarhed og tryghed i alle bilhandler. Alle vores biler er nøje udvalgt efter strenge krav til bilens aktuelle stand og dokumenterede servicehistorik. Straks efter indkøb gennemgår alle vores biler en omfattende mekanisk- samt kosmetisk klargøring, der sikrer en ensartet høj kvalitet på alle salgsbiler.
Vores kunder skal have tillid til, at vi som bilforhandler af brugte biler kun sælger biler, som vi 100 procent kan stå inde for. Vi sætter en ære i at levere fejlfrie biler og leverer kun biler, der er rengjorte og klargjorte efter højeste standard. Vi er derfor stolte over at kunne sætte et AUTOWELT logo på bilen, når den kører ud af vores bilhus. Bilkøb hos AUTOWELT er naturligvis altid omfattet af Købelovens § 83 vedrørende privatkøb/detailhandel.
Bilen købes altid med reklamationsret i overensstemmelse med købelovens § 83, som siger, at en forbruger i indtil 24 måneder fra leveringsdatoen kan reklamere over fejl og mangler til sælger.
AUTOWELT er naturligvis medlem af AutoBranchen Danmark. Alle medlemmer af AutoBranchen Danmark skal leve op til en række strenge krav, som sikrer bilkøberne flere fordele. Medlemmer af AutoBranchen Danmark er blandt andet tilsluttet det private klagenævn Ankenævn for Biler, der behandler forbrugerklager ved bilkøb over kr. 100.000.